Skip to main content

Oplev André Rieu i Royal Arena

Torsdag den 11. juni 2026

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • André Rieu i Royal Arena

    Glæd dig til en storslået koncert med André Rieu – "The King of Waltz", når han igen gæster København med et show, der uden tvivl bliver et brag af en oplevelse! En kombination af verdensberømte, romantiske og sjælfulde melodier samt et væld af overraskelser og humoristiske indslag gør André Rieu til en af de mest populære musikere i nyere tid.

    Violin-superstjernen har gjort klassisk musik tilgængelig for millioner af mennesker over hele verden. Efter stor succes i Danmark i 2025 vender han nu tilbage i juni 2026 – også denne gang i Royal Arena i København.

    André Rieus romantiske og livsbekræftende koncerter byder på et mix af lette klassikere, valse, filmmusik, opera og popsange – alt sammen fremført af hans Johann Strauss Orkester, det største private orkester i verden. Rieu har endda fået fodboldfans til at svaje til Sjostakovitj under Champions League-kampe, og hans verdensturnéer når ud til over en halv million mennesker hvert år!

    Maestroen glæder sig til at vende tilbage til både Herning og København:
    "Jeg er absolut henrykt over at vende tilbage til Danmark! Den varme og passion, som det danske publikum udviser, overrasker mig altid. Jeg kan ikke vente med at dele mit nye show med mine fans. Lad os skabe uforglemmelige minder sammen!"

    I Royal Arena får vi endnu en gang mulighed for at opleve en spektakulær aften fyldt med farverig og humoristisk optræden – alt det, der kendetegner denne verdensberømte musiker. Og som noget ekstra særligt har vi fået pladser i blok 2 – lige foran scenen!

    André Rieu er ikke bare for én aften – han er for livet!

    Koncerten begynder kl. 19.30, og vi forventer at køre retur mod vores hjembyer ca. kl. 22.30.