Skip to main content

Japan, Solens rige

Kyoto, shinto helligdomme, Shogunens palads,
Shogunen var samuraiernes leder,
Zen buddhistiske templer, Geishaer, Nishiki madmarked,
Hiroshima & smukke haver, Tokyo med Mount Fuji i det fjerne,
besøge station 5 på Mount Fuji
Et lille udpluk af dine oplevelser på denne rejse
Vi bevæger os i samme takt som japanerne selv
ved at benytte de velfungerende lokale transportmuligheder,
tog, metro, taxa, og det verdensberømte tog, Shinkansen,
 vi møder Japan i øjenhøjde også på spændende gåture
Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Før du læser rejsebeskrivelsen!

    Gruppens størrelse vil maksimalt være 15 personer + den danske rejseleder.

    På vores rejse i Japan vil vi primært bruge landets effektive transportsystem, bl.a. det imponerende Bullit train også kendt som Shinkansen.

    Nedenstående er, hvad vi garanterer, I ser på rejsen, men herudover kommer steder, hvor der er en stor grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser.
    Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.

    Aftensmaden kan indtages på egen hånd eller følg rejselederen til et fornuftigt spisested. Hvis du ønsker at prøve Japansk Sushi, hjælper vi gerne med det.

    På rejsen bruger vi udmærkede turistklasse hoteller, bemærk at værelserne typisk er mellem 10 og 15 kvm med eget bad og toilet.

    VIGTIGT: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere. Du skal være i stand til at gå minimum 8 kilometer dagligt.

    Hver deltager skal håndtere egen bagage, der er ikke bagageservice på hotellerne.

    Måltider i Japan.
    Vi har valgt ikke at inkludere frokost (dog undtaget på Mt. Fuji turen) samt aftensmad på rejsen.
    Hvis vi skulle inkludere måltiderne, er kravet fra restauranterne, at vi skal bestille en gruppemenu, hvilket vil sige, alle skal spise det samme.

    Vores erfaring viser, at det traditionelle køkken ikke er for enhver, omvendt ved vi også at nogle er nysgerrige og ofte gerne vil prøve forskellige retter.

    Priserne kan svinge meget alt efter hvad man ønsker at spise i Japan, men et almindeligt aftensmåltid koster fra cirka DKK. 100,-, frokost vil typisk være billigere.

    Vi bor på Japanske hoteller, derfor vil morgenmaden være anderledes end hvad vi spiser på et dansk hotel eller kro.

  • 4. oktober: København - Osaka

    Vi mødes i Københavns lufthavn, herfra starter vi vores rejse til Osaka i Japan.
    Der er flyskifte på rejsen.

  • 5. oktober: Osaka - Kyoto

    Vi ankommer til Osaka lufthavn ved 16-tiden.
    Når alle har deres bagage, forlader vi Osaka lufthavn og kører til Kyoto. Turen
    tager cirka 5 kvarter.
    Fremme i Kyoto tager vi direkte til hotellet,
    Der er mulighed for at gå en tur sammen med rejselederen og se nærmere på området i aften.

    Kyoto er et kulturelt centrum i Japan, af samme grund var byen fredet af ameri-kanerne under 2.verdenskrig. I perioden
    794 til 1868 var det Japans hovedstad.
    Overnatning: Kyoto U-Bell Hotel.

  • 6. oktober: Kyoto

    Efter morgenmaden skal vi opleve Shogunens palads, i en længere periode var Shogunen den virkelige hersker over Japan, det skyldes at Shogunen var leder af Samuraierne og dermed havde den militære magt.
    Vi giver os tid til at opleve og nyde det imponerende palads samt haven der er bygget for at udstråle magt.
    Intet besøg i Japan uden et stop ved et lokalt marked, vi skal opleve Nishiki markedet. Den første mad bod blev etableret år 1310, i området er der hundredvis af boder og små restauranter.
    Der er god tid til at se nærmere på butikkerne og finde et frokoststed.

    Når vi er sammen igen, skal vi opleve
    bydelen Gion, bydelen er kendt for de smukke Geishaer, der er en anderledes
    og meget hyggelig stemning, mens vi går rundt i området.

    Efter vi har set nærmere på Gion, er der tid på egen hånd før vi mødes igen.

    Efter aftensmaden mødes vi for at opleve Fushimi Inari Taisha helligdommen.
    Det er et af de smukkeste og mest berømte Shinto helligdomme, det gør også at der er utrolig mange besøgende. Derfor tager vi toget derud når alle busserne har forladt området, så har vi området næsten for os selv.
    Shinto religionen er den ældste religion i Japan, alene i Kyoto er der 400 Shinto helligdomme.
    Fremme ved Fushimi Inari Taisha er der cirka 10.000 Torii, det er porte som renser sjælen, når vi går igennem dem.
    Det er en anderledes, men smuk oplevelse.

  • 7. oktober: Kyoto

    Vi skal opleve Den Gyldne Pavillon, da Shogun Yoshimitsu overdrog hvervet til sønnen, flyttede han væk fra paladset og blev munk. Derfor er der bygget et Zen buddistisk tempel kendt som Den Gyldne Pavillon på grunden. Vi skal se bygningerne udefra og nyde den smukke have.

    Vi fortsætter herefter til den charmerende bydel, Arashiyama, der er tid til at spise frokost og nyde de mange hyggelige butikker, før vi mødes igen. Når vi er samlet går vi en tur gennem den fascinerende skov af bambus.

    Herefter følges vi tilbage på hotellet, eller hvis du er rimelig ”fit”, så kan du blive i området og opleve Monkey Park Iwatayama. Det er en park dedikeret til aber, der er
    hjemsted for over 150 japanske makak-aber. Disse er dog vilde og lever egentlig i skoven på bjerget, hvor parken er opført, men fordi man her sørger for at fodre aberne på bestemte tidspunkter om dagen, så opholder de sig typisk i nærheden og er blevet vant til mennesker. Som besøgende har man derfor mulighed for at gå rundt blandt aberne og komme helt tæt på dem, men man må dog hverken røre dem eller have øjenkontakt med dem.
    Aberne lever på toppen af en cirka 160 meter højt bjerg med en asfalteret sti.
    Rejselederen vil drøfte denne oplevelse med alle deltagere på dagen

  • 8. oktober: Kyoto - Hiroshima

    Vi forlader Kyoto og kører med Shinkansen mod Hiroshima, dette imponerende transportmiddel kører med cirka 300 km/t.

    Fremme i Hiroshima tager vi til hotellet og afleverer bagagen.
    Vi starter opholdet i Hiroshima med at opleve den smukke have, Shukkei-en.
    Haven er beliggende ved Enko floden og blev oprindeligt anlagt i 1620.
    Vi giver os god tid før vi tager tilbage til hotellet.
    Når alle er blevet indkvarteret, er der mulighed for at følge rejselederen til en af byens shopping gader, hvor der også er lokale såvel som internationale restauranter.
    Overnatning: Sotetsu Fresa Inn Hiroshima

  • 9. oktober: Hiroshima

    Vi starter dagen i Hiroshima Peace Memorial Park, den første bygning vi møder er ”Atomic Bomb Dome”. Denne bygning var en af de få murstensbygninger i byen og grundet bygge måden også en af de få bygninger der stod tilbage efter atombomben.
    Herefter går vi over den lille bro og er nu i selve parken hvor vi går forbi de forskellige
    mindesmærker, før vi giver os god tid til at opleve Hiroshima Peace Memorial museum.
    Lidt syd for Hiroshima finder vi øen Miya-jima med et af Japan’s mest berømte helligdomme – Itsukushima Shrine.
    Vi er fremme på øen efter en togtur og en 10 minutters sejltur med færgen.

    Vi følges på en lille vandretur på øen, herefter er der tid på egen hånd før vi tager tilbage til hotellet.

  • 10. oktober: Hiroshimo - Himeji - Tokyo

    Efter morgenmaden forlader vi Hiroshima.
    Vi står af toget i Himeji.
    Når vi har låst bagagen inde, går vi til Himeji Castle, også kendt som Den Hvide Borg.
    Det er en af de mest imponerende borge i Japan, hele komplekset består af 84 bygninger. Hvis du har set ”Shogun” serien med Richard Chamberlain, så har du allerede set borgen på TV.
    Borgen er så berømt at du kan købe den som LEGO sæt!.
    Efter at have oplevet Himeji fortsætter vi med Shinkansen til Tokyo. På rejsen kan vi være heldige at se Mount Fuji på venstre side.

    Fremme i Tokyo kører vi over til hotellet og får udleveret værelserne.
    Når vi mødes lidt senere, er det tid til at opleve Shibuya kvarteret, her finder vi verdens - måske - vildeste kryds.
    Området er en smeltedigel af liv, larm og butikker. Men når man har vænnet sig til det, så er det en oplevelse meget få glemmer.
    Overnatning: Sotetsu Fresa Inn Kanda Otemachi

  • 11. oktober: Dagstur Mount Fuji

    Muligvis så vi Mount Fuji fra toget i går. Ellers håber vi vejret er med os i dag, hvor vi skal på en heldagstur til Mount Fuji, guiden fortæller på engelsk, vores rejseleder vil oversætte det essentielle.

    Fremme ved det 3776 meter høje bjerg, skal vi op til ”femte station” i 2200 meters højde.


    Efter frokosten fortsætter vi med at udforske området, der vil være flere gange hvor vi
    stopper for at nyde synet af Mount Fuji, før vi returnerer til Tokyo.

  • 12. oktober: Tokyo

    Vi skal opleve Tokyo i dag, eller rettere, vi skal opleve lidt af Tokyo.
    Byen er 25 gange større end København, hvilket sætter nogle begrænsninger. Vi kommer naturligvis til at opleve en imponerende storby, hvor der er skyskrabere, biler og masser af mennesker.
    Vi skal bl.a. opleve stemningen i Yanaka Ginza bydelen, området er et beboelsesområde hvor nogle af husene har haver, hvilket er meget sjældent i Tokyo. Det er et område hvor man sjældent møder andre turister.
    I Tokyo er der 2 udsigtstårne, vi skal opleve et af dem i dag.
    Fra den øverste udsigtsplatform har vi en fantastisk udsigt over Tokyo og hvis vejret er med os, kan vi se Mount Fuji i det fjerne.

  • 13. oktober: Tokyo

    Efter morgenmaden skal vi opleve området ved det store Sumo stadion, vi ser stadionet


    udefra med lidt held ser vi en eller flere Sumo brydere.

    Efter en lille gåtur i den nærliggende park, fortsætter vi til bydelen Asakusa. Det er et hyggeligt område, her er mange butikker og
    boder, men før vi kigger nærmere på dem, skal vi opleve Sensoji templet.
    Det er byens ældste tempel, der blev grundlagt år 645, efter man ifølge legenden fandt en Buddha-statue i Sumida floden år 628, og valgte at tilbede denne i området, hvor templet senere blev opført. Sensoji er dedikeret til Buddha-gudinden for barmhjertighed, Guanyin, og er et af de mest besøgte hellige steder i hele verden.
    Desværre blev det oprindelige tempel ødelagt under et amerikansk bombardement, hvorfor det nuværende er en rekonstruktion.
    Herefter er der tid på egen hånd.

  • 14. oktober: Tokyo - København

    I dag starter vores hjemrejse. Vores fly afgår kl. 08.30. Efter et flyskifte lander vi i København ved 17-tiden.
    Bemærk at rejselederen bliver i Japan.

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Ekspeditionstillæg
    Ekspeditionstillæg
    Pris: 95,-

Værelsestype

  • Dobbeltværelse
    Dobbeltværelse
    Pris: 0,-
  • Enkeltværelse
    Enkeltværelse
    Pris: 3.885,-

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisFra pris
4/10Kastrup LufthavnJapan, Solens rige824.995,-Bestil