Skip to main content

Glasriget - Kosta

Tag med på en helt særlig busrejse til hjertet af Småland, hvor dybe skove, levende håndværk og stærke traditioner danner rammen om en uforglemmelig oplevelse. Vi besøger den lille by Kosta – centrum for det svenske Glasrige – hvor glaskunst har været skabt siden 1742 på den historiske Kosta Glasfabrik.

Rejsen byder på kunst i verdensklasse med ophold på det spektakulære Kosta Boda Art Hotel, unikke indblik i glassets tilblivelse samt deltagelse i den stemningsfulde svenske tradition Hyttsill. Der bliver også tid til naturoplevelser i Kosta Safaripark, hvor vi fra bussen kan opleve områdets vilde dyr i smukke omgivelser.

En rejse fyldt med håndværk, natur og ægte svensk stemning.

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Dag 1

    Vi starter rejsen med opsamling og kører mod Älmhult, hvor vi besøger det spændende IKEA-museum. Museet ligger i det allerførste IKEA-varehus og fortæller historien om, hvordan det ikoniske svenske brand blev til – både med udstillinger om design, innovation og livsstil.

    Efter besøget fortsætter vi til Kosta, hvor vi indkvarteres på det unikke Kosta Boda Art Hotel. Her bliver der også tid på egen hånd til at udforske Kosta Outlet, med over 200 internationale mærker fordelt på 20.000 kvadratmeter – perfekte muligheder for shopping til gode priser.

    Dagen afsluttes med fælles middag, og resten af aftenen er fri til at nyde hotellets kunstneriske omgivelser og roen i Glasriget.

  • Dag 2

    Efter en lækker morgenmadsbuffet på hotellet går vi tæt på glas produktionen i Kosta, Sveriges ældste aktive glasværk. Sammen med vores lokalguide følger vi de gamle håndværktraditioner, mens vi ser den glødende glasmasse tage form – støbes, mundblæses, afkøles og males. På fabrikken har nogle af Kosta Bodas designere også deres atelierer, og vi besøger Kosta Boda Kunstgalleri, hvor de aktuelle udstillinger kan opleves.

    Herefter er der tid på egen hånd til shopping i fabriksbutikkerne (Kosta Boda, Iittala og Örrefors) eller afslapning i hotellets unikke spa med pools, sauna og behandlinger (mod egen betaling).

    Om aftenen går vi samlet til en af fabrikshallerne til Hyttsill – en gammel svensk selskabs- og madtradition fra glasværkets storhedstid. Saltede sild, bagte kartofler, røget pølse og ostekage nydes i ovnens varme, mens vi hører historier og oplever underholdning med sang og glasblæsning. En hyggelig festaften, der giver smag på både kulturen, historien og glasværkets sjæl.

  • Dag 3

    Efter endnu en skøn morgenmadsbuffet på hotellet går turen til Kosta Safaripark, hvor vi oplever Europas største landlevende dyr i deres naturlige omgivelser. Fra bussen kan vi se majestætiske elge, kronhjorte, vildsvin og muflonfår med imponerende horn – en uforglemmelig naturoplevelse.

    Herefter går turen tilbage mod Danmark, med bagagen fyldt af minder fra kunst, natur og svenske oplevelser.

Afgange- og ankomsttider

Opsamling Hjemkomsttidspunkt Opsamlingstidspunkt Indgående
Fredericia Banegård, Chr. Winthersvej v/Togbusserne Hjemkomst ca. 22:30 08:00
Afk. 58b, v/Middelfart, jyllandsvej 101 v. toiletbygningen Hjemkomst ca. 22:15 08:15
Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6 Hjemkomst ca. 21:30 09:00
Nyborg Banegård v/togbusserne Hjemkomst ca. 21:15 09:15
Afk. 35 v/Ringsted, Østre Ringvej, Samkørsel Ringsted Hjemkomst ca. 20:00 10:30
Terminal 3, Kastrup Lufthavn ved busholdepladsen Hjemkomst ca. 19:00 11:30

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Ekspeditionstillæg
    Ekspeditionstillæg
    Pris: 95,-
  • Fast busplads
    Fast busplads
    Pris: 100,-

Værelsestype

  • Dobbeltværelse
    Dobbeltværelse
    Pris: 0,-
  • Enkeltværelse
    Enkeltværelse
    Pris: 695,-

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisFra pris
30/8BusUnik og oplevelsesrig busrejse til Glasriget – KostaMere end 84.495,-Bestil