Skip to main content

Flakfortet – øen i Øresund

Onsdag den 01. juli

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Magien på Flakfortet

    Glæd dig til en vidunderlig udflugt, hvor vi stævner ud fra charmerende Nyhavn og sejler gennem Københavns havneløb mod det fascinerende Flakfortet. Allerede på turen derud mærker du stemningen: historiske sejlskibe glider forbi, lyset danser i bølgerne, og udsigten åbner sig mod det imponerende fæstningsanlæg midt i Øresund.
    Flakfortet er en kunstig ø, opført mellem 1910 og 1914 som en vigtig brik i Københavns forsvar. Øen rummer et omfattende bygningskompleks, to etager under terræn og kilometerlange gange, der i sin tid forbandt ammunitionsmagasiner, belægningsstuer, maskinhal og kasernebygning for op mod 550 soldater. Fortets dramatiske fortid mærkes overalt – og stemningen er helt særlig.
    Efter en behagelig sejltur på ca. 40 minutter ankommer vi til øen, hvor en lækker frokost venter på den lokale restaurant. Herefter møder vi vores kyndige rundviser, som tager os med på en fascinerende historisk vandring rundt på øen. Vi ser de gamle kanonstillinger, hører spændende fortællinger om Flakfortets skiftende roller gennem tiden – og går langs den beskyttende dækmole, der holder fortet stående trods havets kræfter.
    Og hvem ved – måske støder vi på øens husspøgelse, Helmut, som efter sigende blev efterladt af tyskerne i maj 1945.
    Efter rundvisningen får du tid til selv at gå på opdagelse i de små kroge, nyde udsigten over Øresund eller blot mærke roen, før vi sejler tilbage mod Nyhavn. Her står bussen klar til at bringe os hjem – fyldt med nye indtryk og en oplevelse, der sent vil blive glemt.
    Turen egner sig ikke for dårligt gående eller kørestolsbrugere.

Afgange- og ankomsttider

Opsamling Hjemkomsttidspunkt Opsamlingstidspunkt Indgående
Afk. 58b, v/Middelfart, jyllandsvej 101 v. toiletbygningen Hjemkomst ca. 21:15 07:45
Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6 Hjemkomst ca. 20:30 08:30
Nyborg Banegård, ved togbusserne Hjemkomst ca. 20:00 09:00

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Avisfordele Abonnent
    Avisfordele Abonnent
    Pris: -100,-

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisFra pris
1/7BusFlakfortet – øen i ØresundMere end 81.095,-Bestil