Dagsprogram

  • Dag 1

    Efter opsamling kører vi over grænsen. Vi nærmer os Bremerhaven, hvor vi starter med at besøge Klimahaus, hvor vi taget på en rejse rundt om Jorden. På vores rundrejse i Klimahaus går vi gennem Alperne, ned i græshøjde på Sardinien, en tur gennem ørkenens tørre varme og selvfølgelig en tur i den fugtige regnskov med over 30 grader. Antarktis er også på rejsen og her går vi over isen i minus seks grader. Klimahaus har fokus på klimazoner og vejrfænomener og vi følger rejsen rundt om jorden langs den 8. breddegrad.
    Efter dagens oplevelser kører vi til Bremen og til vores hotel, hvor vi indkvarteres. Fælles middag.

  • Dag 2

    Efter morgenmaden kører vi direkte til Mercedes fabrikken, hvor vi kommer bag kulisserne i en topmoderne bilfabrik, hvor forskellige modeller bliver fabrikeret. som SL-, SLK-, CLK- eller C-Klasse. Det bliver fantastisk at se, hvorledes man arbejder på en moderne fabrik, og se tilblivelse af disse stolte biler ved hjælp af en blanding af robotter og dygtige medarbejdere.
    Ingen retur til Danmark kører vi ind til Bremen, hvor vi til fods ser det gamle rådhus, den fem meter høje Roland-statue og Petri domkirken opført mellem 1042 o g1522, bygget af sten fra den gamle bymur.
    Efter en spændende dag kører vi retur til Danmark.
    Hvis tiden tillader det, før vi holdet ved grænsen inden vi ankommer til vores hjembyer.