Når alle er kommet godt til rette i bussen, begynder vi rejsen mod Leipzig – og allerede fra de første kilometer spreder sangglæden sig.
Vores operaguide Katrine Dyrehauge sætter tonen og fortæller om det at være sanger, og snart er bussen forvandlet til et rullende "operakor". Med et smil på læben synger vi sammen nogle af operaens klassikere og tør måske endda forsøge os med de høje toner, inden vi når Hamborg.
Om eftermiddagen fortæller Katrine i ord og musik om Verdis La Traviata, så alle får det
fulde udbytte af den store oplevelse, der venter på Leipzig Oper. Undervejs bliver der tid
til både kaffe, små historier fra scenelivet og lytning til udvalgte klassikere, så vi er i den
rette stemning, når vi nærmer os Leipzig.
Tiden flyver af sted, og omkring kl. 19 ankommer vi til vores hotel i Leipzig City
Center – centralt beliggende ved banegården og få skridt fra Oper Leipzig. Her venter en dejlig velkomstmiddag, og vi kan glæde os til tre dage fyldt med musik, fællesskab og fordybelse.
Efter morgenmaden tager vi på en gående byrundtur i Leipzig – byen, hvor musikken bor. Her levede og arbejdede nogle af verdens største komponister, og på vores vej gennem byen mærker vi tydeligt, hvorfor Leipzig stadig kaldes “Musikbyen over alle byer”.
Vi passerer Operaen, Gewandhaus og Universitetet, inden vi fortsætter
mod Nikolaikirche, hvor de fredelige demonstrationer i 1989 blev starten på murens fald.
På Marktplatz ser vi det smukke Rådhus, hvor Napoleon engang talte til folket fra
balkonen. Vi går gennem den historiske Mädler Passage til Auerbachs Keller – en sand
institution i byen fra 1525.
Byrundturen ender ved Thomaskirken og Bach-museet, hvor vi træder ind i hjertet af
Leipzigs musikhistorie. Her virkede Johann Sebastian Bach som kantor fra 1723 til sin
død – og selv i dag fylder hans musik kirkerummet med liv og dybde.
Efter en pause til frokost og lidt tid på egen hånd byder resten af dagen på enestående
musikalske muligheder. Allerede kl. 15.00 kan man deltage i en stemningsfuld
motetgudstjeneste i Thomaskirken – en fast tradition i Bachs ånd, hvor musik og
refleksion går hånd i hånd (entré ca. € 3).
Senere på aftenen kulminerer dagen med et højdepunkt: Bachs H-mol-messe. Koncerten i Thomaskirken har fri entré og er en sjælden chance for at høre et af musikhistoriens største værker netop dér, hvor det blev født.
Bachs H-mol-messe regnes som selve kronen på den klassiske musiktradition – et værk, der samler tro, poesi og genialitet i ét.
Efter koncerten er der tid på egen hånd til at nyde et glas vin i den hyggelige gamle
bydel, mens tonerne fra Thomaskirken stadig hænger i luften.
Efter morgenmaden kører vi en kort panoramatur med bussen i nærområdet. Vi starter
dagen med en sang, så vi er i rette stemning til resten af dagens gode oplevelser.
Tilbage i centrum bliver der tid til et besøg på en af byens mange attraktioner. Måske
frister et besøg i Mendelssohns museum og lejlighed, hvor komponisten Felix
Mendelssohn Bartholdy boede og arbejdede – eller måske vil du fordybe dig i Bachmuseet, hvor du kan opleve hele historien om Johann Sebastian Bach gennem lyd, billeder og hvordan navne som Sting og The Beatles senere lod sig inspirere af Bach. Du kan også følge det særlige musikspor gennem byen og høre fortællinger på din telefon om de mange komponister, der har formet Leipzigs historie.
Der er god tid til frokost og en pause på hotellet, inden vi sidst på eftermiddagen kører
mod Oper Leipzig, hvor vi skal opleve Giuseppe Verdis mesterværk La Traviata.
Den berømte opera fortæller den tragiske kærlighedshistorie om Violetta og Alfredo – en fortælling om passion, opofrelse og den menneskelige længsel efter kærlighed og frihed.
Verdis musik er intens, rørende og fyldt med store følelser, som griber selv den, der aldrig har set en opera før.
Efter forestillingen er der mulighed for selv at finde et spisested eller at deltage i en
stemningsfuld middag i Auerbachs Keller – et historisk sted midt i den gamle bydel.
Middagen bestilles sammen med rejsen.
Efter en god morgenmad pakker vi bussen og sætter kursen mod Danmark – fyldt med
oplevelser, smil og musikalske minder fra Leipzig.
På vej hjem forvandles bussen på magisk vis til en rullende koncertsal, hvor de store
operaklassikere får nyt liv, og hvor vores fælles stemmer bliver dagens kor.
Spændingen stiger, når quizzen skal afgøre, hvem der har fået den største viden om
Bach, Verdi og Leipzig – og hvem der kan kåres som rejsens sande operamester.
Sidst på eftermiddagen krydser vi den danske grænse, og det er tid til at sige farvel – og
måske et auf Wiedersehen. For selvom rejsen slutter her, lever musikken og minderne
videre – længe efter den sidste tone har klinget ud.
Katrine Dyrehauge – operaguide med hjerte, humor og nærvær
Katrine Dyrehauge er en nærværende operaguide, der med varme, humor og
fortælleevne gør opera til noget, alle kan forstå og føle sig hjemme i.
Hun deler små anekdoter fra livet som sanger og får musikken til at leve – både gennem sine ord og når hun selv synger for i bussen. Katrine skaber et trygt og inspirerende fællesskab, hvor gæsterne mærker glæden ved at opleve og forstå opera sammen.
Som solist i Duo Suonante har hun givet mere end 60 koncerter i Danmark, Sverige,
England og Tyskland, hvor hun med stor indlevelse formidler 1800-tallets musik og
fortællinger.
“Opera handler om livet selv – om glæde, tab, længsel og håb. Når vi deler musikken,
deler vi også noget af os selv.” - Katrine Dyrehauge.