Dagsprogram

  • Dag 1

    Med tidlig afgang fra Danmark ankommer vi til vores overnatningshotel i Holland. Fælles middag.

  • Dag 2

    Efter morgenmaden kører vi mod Frankrig og undervejs gør vi stop i Antwerpen, verdens diamantcentrum, hvor over halvdelen af verdens diamanter slebes og handles.

    Vi besøger byens centrum med den trekantede plads Grote Markt, omgivet af smukke huse fra 1500- og 1600-tallet. Her ligger også Antwerpens gamle rådhus med sin 76 meter lange facade, rigt udsmykket i både flamsk og renæssancestil.

    Ikke langt fra pladsen finder vi Belgiens største kirke, Kathedralen, som bestemt er et besøg værd.
    Først på eftermiddagen fortsætter vi til den nordfranske by Lille, hvor vi indkvarteres på hotellet nord for byen.

    Resten af eftermiddagen er afsat til afslapning, inden vi samles til fælles middag.

  • Dag 3

    Efter morgenmaden tager vi ind til Lille centrum til dagens ’braderie’, som betyder ’at sælge til lav pris’. Her får vi overblik over de kilometerlange stande, når byen forvandles til Europas største loppemarked – og der er rift om tingene!

    Markedet er opdelt, så små boulevarder huser amatørsælgere med vintagevarer og mindre antikviteter, mens de større gader er forbeholdt professionelle med fine samleobjekter, kunst og etnografika. Antikvitetshandlerne finder man især på Jean-Baptiste Lebas Boulevard.

    Hele den indre by er lukket for trafik, så vi har god tid til at udforske boderne og måske gøre et rigtig godt fund. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet, inden vi samles til fælles middag.

  • Dag 4

    Søndagen starter med endnu et besøg på Braderie i Lille – måske er der alligevel en lille ting, man ikke fik med dagen før. Efter frokost kører vi nordpå og stopper kort ved et lokalt bryggeri i Belgien, hvor vi smager på de lækre øl. Vi fortsætter derefter til vores overnatningshotel, hvor dagen afsluttes med fælles middag.

  • Dag 5

    Efter morgenmad fortsætter vi til Danmark og med et kort stop ved grænsen, ankommer vi sent til vores hjembyer.